Terapi

Svigt, overgreb og depression

Er du nedtrykt eller deprimeret, har du været udsat for overgreb, svigt, sorg, eller dødsfald i familien.

Svigt og overgreb

Svigt og overgreb mod dig kan føre til en følelses- og tankemæssig tilstand, der kan vise sig som vrede, sorg, skyld, skam, usikkerhed, lavt selvværd, modløshed, trodsighed, angst og depression i din daglige tilværelse. De følelser og tanker kan fylde så meget i dit sind, at du har svært ved af få hverdagen til at hænge sammen. Du kan synes, at livet i perioder er gråt og trist. Tilstanden medfører ofte, at du reagerer ved at have store problemer med at stole på andre mennesker. Du kan også have svært ved at vurdere, hvad der er godt og skidt i den måde folk opfører sig på over for dig.
Konsekvensen af svigt og overgreb kan stå på hele livet og bl.a. udarte sig til depression, utroskab, jalousi og familiestridigheder, hvis du ikke får lært nogle NLP færdigheder til at takle dem.

Sygdom og dødsfald

Er du pårørende til en person med en alvorlig sygdom, som medfører døden, kan du føle dig svigtet af den afdøde. Man føler sig ofte fortvivlet over, hvad der nu skal ske efter en så radikal ændring af ens liv. Samtidig kan du være vred eller skuffet over, at den pårørende kunne finde på at lade dig stå alene tilbage. Det er vigtigt at du ved hjælp af NLP terapi lærer at anerkende følelsen af svigt i forbindelse med alvorlig sygdom og dødsfald som en helt naturlig reaktion - en reaktion, som du absolut ikke skal være flov over eller forsøge at skjule for omverdenen. Terapeutisk NLP arbejde med disse følelser medvirker til, at du gennemløber en sorgproces, hvor du til sidst forliges med de nye omstændigheder, og begynder at søge nye muligheder for at have et godt liv.


Anders Skovby, Langenæs Allé 57, st. th., 8000 Århus C | Mobil: 40 21 11 13 | | © | Opdateret d. 13.01.2009